Der er moderat grad af evidens for, at både aerob træning og styrketræning har positive effekter hos personer med reumatoid artrit (RA). Træningen har til formål at øge kondition og styrke og nedsætte risikoen for flere diagnoser, ikke mindst hjertekarsygdom. Personer med RA skal stile mod at være fysisk aktive svarende til Sundhedsstyrelsens generelle anbefalinger for fysisk aktivitet.
Den fysiske træning bør så vidt muligt superviseres i begyndelsen, da der bl.a. kan være behov for led-beskyttende foranstaltninger. Ved ledplastik skal styrketræningen superviseres, og der skal initialt trænes med lav belastning. Træningen skal tilrettelægges individuelt og tilpasses den enkelte persons sygdomsaktivitet og sygdomsmanifestation. Træningen bør omfatte både aerob træning ved moderat til høj intensitet, samt styrketræning.
Træningen kan med fordel foregå på hold. Efterhånden skal træningen integreres i dagligdagen, evt. gennem patientforeninger og gymnastik-foreninger. Den aerobe træning skal være ikke-kropsbærende hos personer med leddestruktion af hofte, knæ- eller ankelled, således at der trænes uden belastning af led. Cykling eller svømning kan være at foretrække frem for løb, men træningen skal tilpasses den enkelte person. Hos personer med svært påvirkede knæled kan f.eks. cykling være vanskelig. De fleste personer kan træne med almindelig gang eller stavgang. Nogle personer kan med fordel dyrke vægtbærende aktiviteter, som kan give en større beskyttelse mod knoglemineraltab. Ved svær gigt i nakken kan svømning være vanskeliggjort. Disse personer kan med fordel dyrke vandgymnastik. Hos personer med meget svær sygdomsaktivitet skal et træningsprogram først iværksættes efter, at medicinsk behandling er begyndt.
Fra: Fysisk aktivitet – håndbog om forebyggelse og behandling, s. 469. Sundhedsstyrelsen (2018)
OBS: Personer med reumatoid artrit, inddeles i funktionsklasser:
- funktionsklasse I = selvhjulpen
- funktionsklasse II = selvhjulpen med lidt besvær
- funktionsklasse III = nedsat evne til selvhjælp
- funktionsklasse IV = ingen eller ringe evne til selvhjælp.
Der er betydelig evidens for effekten af fysisk træning ved RA, men langt de fleste studier omfatter kun funktionsklasse I og II, og der er kun ganske få studier med personer i funktionsklasse III og IV.
Et Cochrane review der inkludererede 8 RCT-studier konkluderede, at den fysiske træning bør bestå af både konditionsgivende træning samt styrketræning. Der var generelt stor overensstemmelse blandt studierne. Dynamisk fysisk aktivitet så ud til at øge både konditionen og muskelstyrken, mens der blev rapporteret ingen eller moderat effekt på sygdomsaktivitet og smerte;
(Hurkmans et al. 2009) Dynamic exercise programs (aerobic capacity and/or muscle strength training) in patients with rheumatoid arthritis
Lokaliseret d. 26.11.21 på: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC6769170/
En metaanalyse vurderede betydningen af styrketræning. Analysen inkluderede 10 randomiserede kontrollerede studier, i alt 547 personer og viste at styrketræning øger isokinetisk styrke med 24 %, isometrisk styrke med 36 % og gribestyrke med 26 %. Styrketræning har også positiv effekt på gangfunktion. Der var en trend imod større effekt ved højintensitetsprogrammer. Konklusionen var, at styrketræning er effektiv og sikker. Generel og specifik styrketræning har vist god effekt på muskelstyrken hos såvel personer med nyopdaget RA som hos personer med RA gennem længere tid;
(Baillet et al. 2012) Efficacy of resistance exercises in rheumatoid arthritis: meta-analysis of randomized controlled trials
Lokaliseret d. 26.11.21 på: https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/22120463/
En metaanalyse vurdererede betydningen af aerob fysisk træning hos personer med RA. Analysen inkluderede 14 randomiserede kontrollerede studier, i alt 1.040 personer. Aerob træning viste sig at have en positiv effekt på både livskvalitet, generelt helbred og smerteniveau. Konklusionen var, at aerob træning er sikker og kan forbedre livskvalitet og generel helbredsstatus;
(Baillet et al. 2010) Efficacy of cardiorespiratory aerobic exercise in rheumatoid arthritis: meta-analysis of randomized controlled trials
Lokaliseret d. 26.11.21 på: https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/20589690/
En metanalyse og et Cochrane review fokuserede på træthedssymptomer, også kaldet fatigue og fandt, at fysisk aktivitet reducerer træthed, i hvert fald på kort sigt, hos personer med leddegigt;
(Rongen-van Dartel et al. 2015) Effect of Aerobic Exercise Training on Fatigue in Rheumatoid Arthritis: A Meta-Analysis
Lokaliseret d. 26.11.21 på: https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/25624016/
+
(Cramp et al. 2013) Non-pharmacological interventions for fatigue in rheumatoid arthritis
Lokaliseret d. 26.11.21 på: https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/23975674/
Et RCT-studie inkluderede 319 personer med leddegigt. Interventionsgruppen deltog i 2 ugentlige træningssessioner der varede 75 min. og bestod af konditionstræning på cykel, styrketræning i form af cirkeltræning og vægtbærende sport i form af volleyball, fodbold, basketball eller badminton. Træningsprogrammet blev evalueret hver 6. måned op til foreløbig 24 måneder. Det intensive vægtbærende træningsprogram øgede funktion og det psykiske velbefindende og havde ikke negativ påvirkning på sygdomsaktivitet. Studiet fandt, at intensiv fysisk træning hæmmede knoglemineraltabet. Styrketræning alene påvirkede tilsyneladende ikke knoglemineralindholdet;
(de Jong et al. 2003) Is a long-term high-intensity exercise program effective and safe in patients with rheumatoid arthritis? Results of a randomized controlled trial
Lokaliseret d. 26.11.21 på: https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/13130460/
Leddegigt er en kronisk sygdom med svingende sygdomsaktivitet. I perioder med meget sygdomsaktivitet kan der trænes mindre og i andre perioder mere. Det er væsentligt med optimal smertebehandling, da smerter er en barriere for at være fysisk aktiv. Nogle personer med RA har glæde af at træne i varmtvandsbassin.
Leddegigt er som nævnt tidligere en inflammatorisk sygdom. Kronisk inflammation medfører øget risiko for anæmi, muskelmassetab, hjertekarsygdom, metaboliske forstyrrelser og nedsat fysisk formåen. Den fysiske træning bryder den onde inflammationscirkel ved at inducere anti-inflammatoriske cytokiner efter akut fysisk aktivitet.
Fra: Fysisk aktivitet – håndbog om forebyggelse og behandling, s. 471-472. Sundhedsstyrelsen (2018)
