Fibromyalgi er typisk karakteriseret af udbredt smerte, ofte ledsaget af træthed, problemer med hukommelsen og søvnforstyrrelser.
“Central sensibilisering”
Fibromyalgi siges at skyldes forstyrrelser i måden, som nervesystemet og hjernen bearbejder smerter på.
Centralnervesystemet bliver generelt mere følsomme, hvilket vil sige at smertesignaler bliver forstærket.
De mekanismer i kroppen, der typisk virker smertedæmpende, virker ikke optimalt hos personer med fibromyalgi. Fibromyalgi er derfor en “ændring” af smertesystemets funktion, og defor hænger sygdommen typisk ikke sammen med beskadigelse eller sygdom fx knoglerne, organer, led, muskler, sener mm. En person kan opleve smerter i hele kroppen og fibromyalgi ses som en såkaldt “generaliseret smertetilstand”.
Forskellige symptomer dag til dag
Med fibromyalgi kan der opleves vekslende symptomer. Det kan typisk være kroniske og diffuse led- og muskelsmerter, der ofte kommer i sammenhæng med træthed.
Med støtte og behandling er det muligt at leve et godt liv trods fibromyalgi diagnosen. I dag kender man dog ikke til nogen metoder, der kan virke helbredende.
Liste over andre former for smerter i forbindelse med fibromyalgi (udover muskelsmerter og -stivhed):
Hentet fra Fibromyalgi- og smerteforeningen
- Hovedpine
- Tarmirritation
- Blæreirritation
- Menstruationssmerter
- Overfølsomhed for kulde
- Uro i benene
- Unormal fornemmelse af stikken
- Prikken og følelsesløshed
- Muskelsvækkelse og forværret muskelsmerte ved fysisk aktivitet
- Træthed
Med fibromyalgi kan flere også opleve symptomerne være ledsaget af overvældende træthed. Kombinationen af smerterne og trætheden kan for flere virke begrænsende i en persons dagligdag.
Disse smerter kan virke invaliderende for nogle og påvirke dem psykisk. For nogle kan de kroniske smerter føre til depression.
Hvem får typisk diagnosen?
Tidligere var det typisk kvinder mellem 40-65 år, der blev stillet diagnosen, fibromyalgi. Nu ses der i stigende grad diagnosticering blandt yngre mennesker (herunder også børn).
Det er primært kvinder, der får diagnosen (75-90% af de sygdomsramte), hvor mænd får det i mindre grad (10-25%).
Ud fra Sundhedsstyrelsens tal er det mindst 2% af befolkningen i Danmark, der lider af fibromyalgi.
Har du spørgsmål angående fibromyalgi kan du kontakte:
Fibromyalgi- & smerteforeningen
Tlf. 33 23 55 60
– Mandag & fredag: Kl. 10-12
– Tirsdag-torsdag: Kl. 10-14
Email: fsf@fibromyalgi.dk
Obs! Det er vigtigt at du bliver undersøgt hos egen læge for at blive undersøgt for andre sygdomme, så lægen kan finde frem til den rette diagnose.