I samarbejde med Sund-Forskning – find den originale artikel her
Har du kroniske smerter, har du måske både muskel- og nervesmerter. De to ting hænger næsten uløseligt sammen, selvom forskerne helst vil skille det ad, så man lettere kan finde medicin, der virker meget specifikt. Men du skal hele vejen rundt om din krop – og hvordan du ellers har det – for at få brikkerne i det store smertepuslespil til at falde på plads.
Af Marianne Palm
Artiklen blev bragt i magasinet sund-forskning – oktober/november 2017
Smerter er måske noget af det, der er sværest at beskrive for den enkelte klient eller patient. Har man haft smerter i mere end seks måneder, har man fra officielt hold valgt at betragte det som kroniske smerter, og i dag vil man forsøge at behandle smerter ikke kun med medicin, men også med mere tværfaglige discipliner, hvor man tager udgangspunkt i den enkeltes situation.
Hos smertelægerne begynder behandlingen selvfølgelig med at klarlægge, hvilken type smerter der er tale om, og hvad årsagerne eventuelt kan være. Dernæst starter ofte nogle forsøg med at begynde smertedæmpningen med en medicin med færrest mulige bivirkninger stigende til medicin, som alle godt ved har en helt række ulemper, og som umiddelbart blot ikke fremstår som nogen god løsning, men kan være nødvendig for at skabe et tåleligt liv.
Kroniske smerter
Artiklen her henvender sig hverken til den akutte situation, hvor man fx i forbindelse med en operation har brug for smertelindring, eller lindring til de smerter, der kan opstå i forbindelse med kræft. Men har du kroniske smerter, kan du roligt læse videre, for der er både kosttilskud og muligheder gennem træning til at få et helt anderledes stærkt liv, hvor smerter minimeres, omend de måske aldrig helt forsvinder.
Fra officielt hold opdeler man typisk smerter i tre områder, uanset om de er akutte eller kroniske:
- IKON smerter, som udgår fra knogler, led, muskler, hud og slimhinder. Man kan typisk mærke, hvorfra smerterne stammer, og der vil være en akut eller kronisk inflammation, som ofte forværres ved bevægelse.
- IKON smerter, som udgår fra mere diffuse områder, fx smerter ud i armen, som skyldes hjertesmerter, eller smerter fra fx nyresten, der kan skabe problemer i hele maveregionen eller ryggen.
- IKON neuropatiske smerter er smerter, der opstår og udgår fra centralnervesystemet og fra de nerver, som er påvirket som følge af skade eller sygdom. Smerterne vil ofte beskrives som sviende, stikkende, brændende eller jagende, og mange beskriver elektriske stød, især i forbindelse med fantomsmerter. Beskrivelserne af smerterne kan ikke alene sige noget om, hvorvidt det er neuropatiske smerter, eller om problemerne hører til i ovenstående grupper, så du skal selvfølgelig tage eksperterne med på råd.
Oftest kan der være tale om en blanding af alle tre grupper af smerteproblematikker Man har således ikke ”bare” smerter, styret af nervesystemet, men måske også muskulære problemer i samme område. Man har måske problemer med forstoppelse med luft i tarmene, som ikke skyldes de neuropatiske smerter, og både i den mere komplementære tankegang og hos fx neurologen eller ortopædkirurgen bør der laves en grundig journal, der nøje beskriver, hvilke andre problemer du har. Du skal derfor ikke lade dig nøje med en specialist fx kun i nerver eller i muskler, men en specialist, der kan vurdere alle dine symptomer som et samlet hele. Det kan bl.a. osteopater, kiropraktorer, Body SDS terapeuter eller akupunktører samt bipoater og naturopater, men du skal selvfølgelig være grundig udredt fra fx neurologer og ortopædkirurger, så man behandler ud fra det korrekte billede af kroppens funktioner og ikke står med manglende brikker til det store puslespil, der kan opstå, når mangeartede symptomer optræder på en gang.
Her kan du selv hjælpe til ved fx helt nøgternt at nedskrive alle dine symptomer og fx føre både spise-, motions- og smertedagbog. Der er ofte nogle meget klare sammenhænge mellem for meget og for lidt motion, for dårlig ernæringsstatus med alt for meget sukker, alkohol og andre næringstyve indblandet samt manglende erkendelse af, hvordan vi ellers passer vores kroppe. De mange faktorer, der spiller ind, er ikke skrevet her for at påføre dig en følelse af, at du selv er skyld i, at du er blevet syg. Men du kan gøre meget selv for at få det bedre, og her er fx medicin og kosttilskud kun en meget lille del af den værktøjskasse, du skal tage i brug. Til gengæld kan en fyldt og ordentlig værktøjskasse være guld værd for krop, sind og ånd.
Neuropatiske smerter er en gåde for mange. Er det hjernen, som sender for kraftige smertesignaler til kroppen, eller er det nerverne ude i kroppen, som er oversensitive og derfor sender signaler til hjernen, der reagerer med nye og måske kraftigere smerteimpulser? Det ved man faktisk ikke så meget om, men hvis du ser dit nervesystem som en del af resten af kroppen, fx nervernes forbindelse til dine muskler – og musklerne som den del af kroppen, der skal sende sunde impulser til dit nervesystem, så er du allerede godt klædt på.
Klædt på til smertefrihed kan du også blive af bl.a. alfaliponsyre
Alfaliponsyre har i årevis i udlandet været kendt som en vigtig smertedæmpende støtteterapi. Alfaliponsyre kan afhjælpe den kaskade af belastninger på cellerne, som ellers kan føre til de stærke smerter i og fra nervesystemet.
Fra forskningen i sclerose har man også set en gunstig effekt, sandsynligvis fordi alfaliponsyren hindrer myelinskederne, som omgiver alle nerveceller, i at blive nedbrudt.
Mange forskellige sygdommes udvikling kan være afhængig af at blive beskyttet mod de frie iltradikaler, som ellers bombarderer cellevæggene. Det gælder ved diabetisk neuropati, det gælder også ved forskellige kredsløbssygdomme, og fx ser forskningen også interessant ud, når man kigger på sygdomme som migræne eller Alzheimers.
Neuropatisk smerte ses typisk i forbindelse med nedenstående sygdomme/tilstande:
- Efter amputation (fantomsmerter)
- Efter operation eller skade, hvor nerver bliver skåret over
- Helvedesild
- Ansigtssmerter (trigeminus neuralgi)
- Diabetisk nervebetændelse
- Skader efter stråleterapi eller kemoterapi i forbindelse med cancer
- Nervebetændelse efter alkoholmisbrug
- Diskusprolaps
- Blodprop eller blødning i hjernen
- Sclerose
- Rygmarvsskader (fx trafik- eller faldskærmsulykke)
(Kilde: minsmerte.dk)
Erfaringer viser både fra osteopatien, kiropraktikken, akupunkturen og sågar ernæringslæren og brugen af medicinske urter, at smerter, der fx opstår i benene, sagtens kan handle om nakkeproblemer. Eller smerter i hovedet skyldes forkert ernæring, kropsholdning, skæv fodstilling og så videre. Med andre ord skal du finde en behandler, der er interesseret og nysgerrig nok til at finde hele vejen rundt og ikke kun være fokuseret på det område, hvor smerten mærkes.
Hjælp til selvhjælp – fra en lårbensamputeret redaktør.
Hvor god du er til at håndtere smerter, handler selvfølgelig om din smertetærskel, men også om hvordan du kan hjælpe dig selv i hverdagen til at få et andet syn på dine smerter.
Forsøger smerterne at fortælle dig noget? Jeg er fx amputeret og har altid fantomfornemmelser eller smerter, og de fungerer på mange måder for mig:
- Jeg får mere ondt, hvis jeg sidder for meget ned eller er tvunget til at stå op i længere tid.
- Jeg får mere ondt, hvis jeg ikke får trænet lidt hver dag. Overkrop (”fra navlen og op”) tre dage om ugen og underkrop andre tre dage. Helt optimalt træner jeg hele kroppen lidt hver eneste dag året rundt, men veksler, så jeg ikke får for mange smerter.
- Jeg får også mere ondt, når jeg er træt, så jeg går tidligere i seng end før min amputation.
- Jeg får mere ondt, når jeg har ”ondt i livet”, altså har problemer eller bekymringer, jeg ikke gør noget ved.
- Spiser jeg usundt, fx uregelmæssigt og får lyst til ”junk”, så har jeg helt klart en dårligere dag end en god dag.
- Mine fantomsmerter fungerer som min forlængede mavefornemmelse. Hvis jeg ikke lytter til min intuition, får jeg også mere ondt, med andre ord, så sladrer fantomerne om, at jeg ikke passer på mig selv, og hvad jeg egentlig gerne vil og ikke vil i livet.
Hvordan er det med dig? Kan du genkende noget af det og bruge det i dit liv til at få det bedre med smerter? Eller ovenikøbet blive smertefri? Blot nogle tanker fra mig..
– Marianne Palm, redaktør på Sund-Forskning samt leder på Institut for Biologisk Medicin
