Begrebet funktionsnedsættelse er det overordnede begreb for tab eller nedsættelse af kropslige eller mentale funktioner. At have en funktionsnedsættelse betyder, at et menneske ikke længere kan gennemføre daglige aktiviteter og deltage i samfundslivet på samme niveau som tidligere. Målgruppen for TIB er personer, der har en funktionsnedsættelse og som oplever, at de på grund af den ikke kan deltage i ordinære tilbud om fysisk aktivitet i samfundet. TIB er en betegnelse for idræt og bevægelsesaktiviteter, der er tilrettelagt, så mennesker med nedsat funktionsevne kan deltage uanset fysiske, personlige, mentale og sociale evner. Dette gælder bl.a mennesker med:
• Fysisk handicap – spasticitet & muskelsvind
• Sensorisk handicap – f.eks døve & blinde
• Omfattende motoriske problemer – artrose, sclerose, osteoporose
• Kognitive problemer – f.eks apoplexi
• Amputerede
Begrebet ”TIB” er en dansk udgave af Adapted Physical Activity (APA), som primært er udviklet i det amerikanske samfund. Der er rigtig meget litteratur, der tager afsæt i APA-begrebet, ligesom international forskning på området findes og publiceres under dette begreb. Derfor beskrives APA selvstændigt. Adapted Physical Activity er et internationalt paraplybegreb, hvor formålet er, at den enkelte opnår selvaktualisering gennem fysisk aktivitet med udgangspunkt i de forudsætninger, personen har. Hvis de rette forhold er til stede, kan den enkelte person med funktionsnedsættelse opnå følelsen af selvstændighed og empowerment. Resultatet af APA bliver således en aktiv, sundhedsfremmende livsstil. Man kan kalde det et koncept, der dækker over et bredt felt af bevægelsesaktiviteter: Den primære træning i den akutte situation i sygesengen, mere helhedsorienterede bevægelsesaktiviteter senere i rehabiliteringsforløbet, den pædagogiske idræt, hvor både sociale som kognitive aspekter inddrages, idræt i fritiden og den paralympiske og professionelle sport. Det centrale i konceptet er det fokus, der er på udvikling af færdigheder, samtidig med at empowermentstrategier viser vej mod selvrealisering forstået som deltagelse og en høj grad af livskvalitet.
Lokaliseret d. 09.12.21 på: https://videnomhandicap.dk/da/vores-temaer/centrale-begreber/tilpasset-idraet-og-bevaegelse-tib/
TIB dækker et bredt spektrum, fra medicinske træningsaktiviteter over specialpædagogiske bevægelsesaktiviteter til disciplinopdelte idrætstilbud for mennesker med nedsat funktionsevne.
Formålet med aktiviteterne er, at man opnår det bedste, man kan, ud fra de forudsætninger man har, i forhold til fitness, generelle bevægelsesfærdigheder og særlige idrætslige færdigheder, samt at man opretholder en aktiv, sund livsstil hele livet.
TIB er en måde at tilrettelægge på, så alle mennesker med nedsat funktionsevne kan dyrke idræt eller være deltagende i bevægelse sammen med andre. Denne praksis gør brug af metoder, der gør idrætten rummelig og tilgængelig for alle,og som fokuserer på muligheder frem for begrænsninger.
Metoderne retter sig mod individets interesser og kompetencer og tager udgangspunkt i dem, der aktuelt er til stede. Tilpasning af aktiviteter foregår ved at regler, rammer, redskaber og undervisningsstil forandres og justeres, så den enkelte får de bedst mulige forudsætninger for at deltage.
I ideologien bag TIB er følgende elementer centrale:
- Empowerment
- Self-efficacy/handlekompetence
- Deltagelse.
Empowerment forstået som myndighed. Processen mod at øge sin personlige, sociale og politiske magt, så man kan handle mod at forbedre sin livssituation. Idrætsdeltagelse kan være et led i denne proces ved at:
– Fysisk udfoldelse fører til forbedret funktion.
– Mestringsoplevelse medfører øget oplevet handlekompetence.
– Større tillid til kroppen forbedrer selvopfattelsen og selvagtelsen.
– Mentale problemer som store følelsesmæssige udsving mindskes.
– Højere aktivitetsniveau fører til øget social accept
Oplevet handlekompetence/self-efficacy er forstået som en ’jeg-kan oplevelse’, der er et element i empowerment-processen. Individets egen vurdering af sin evne til at udføre en bestemt handling. Troen på egen handlekraft har stor betydning for individets mestring og påvirker lysten til overhovedet at forsøge at mestre situationen. Jo større oplevet handlekompetence, desto mere aktivt er forsøget på at mestre problemer eller krævende situationer. Den gode idrætslige oplevelse vil ofte understøtte individets tro på egen handlekraft. Deltagelse forstået som personens involvering i dagliglivet. Deltagelse kan anskues i forhold til de sociale sammenhænge, personen indgår i. Idræt og bevægelsesaktiviteter repræsenterer nogle af disse sammenhænge.
Målet med TIB er selvaktualisering gennem disse elementer, samt at den enkelte opnår en aktiv, sund livsstil gennem hele livet. Selvaktualisering forstås som bevægelsen fra afhængighed til selvstændighed. Selvstændigheden øges, efterhånden som man bliver i stand til at knytte tidsperspektivet til sine mål, og efterhånden som selvopfattelse, selvagtelse og kropsbillede bedres. I rehabiliteringen er målet med TIB, at deltageren udvikler bevægelseskontrol og kropslig kompetence med henblik på, at personen kan leve et selvstændigt og meningsfuldt liv. Aktiviteterne tilrettelægges, så deltageren glemmer sig selv og oplever sig selv som medspiller i et fællesskab. At glemme sig selv i idrætten medfører ofte, at man kan mere, end man forventede, og at nye færdigheder dukker op, fordi de er nødvendige for, at man kan udfylde sin plads i fællesskabet.
Fælles for alle med og uden funktionsnedsættelse er et bevægeapparat med flere eller færre ”bevægebegrænsninger” dvs. at selve formen for den menneskelige krop, dens levede mekanik, dens indre processer og interaktioner med omgivelserne virker i en dynamisk enhed med det menneskelige nervesystem og sætter begrænsninger både bevægelses- og tankemæssigt for hvad vi kan foretage os.
Shaun Gallagher: How the Body Shapes the Mind. Oxford University Press, 2006.
FORSKNING ANG. FYSISK AKTIVITET OG FUNKTIONSNEDSÆTTELSE:
Et større studie analyserede påvirkningen af fysisk inaktivitet på funktionsnedsættelse fra 50-75-års alderen. Deltagerne blev evalueret fire gange i løbet af de 25 år. Fysisk aktivitet blev vurderet ud fra besvarelse af spørgeskemaer, der opererede med fire forskellige aktivitetsniveauer. Resultaterne viste, at hverken det fysiske aktivitetsniveau som 50-årig, som 60-årig eller den kumulerede fysiske aktivitet fra 50-60 år havde betydning for funktionsevnetab som 75-årig. Derimod var der en stærk sammenhæng mellem det fysiske aktivitetsniveau som 70-årig og funktionsevnetab som 75-årig. Medvirkende årsager til dette noget overraskende resultat kan skyldes den accentuerede nedgang i muskelstyrke efter 60-års alderen, som har betydning for funktionsevnen, og at fysisk aktivitet i de seneste år har større betydning, da mangel på fysisk aktivitet og dermed stimulering af muskler og kredsløb hurtigt fører til nedsat fysisk kapacitet.
Fra: Fysisk aktivitet – håndbog om forebyggelse og behandling, s. 175. Sundhedstyrelsen (2018)
